Danmark blev besat af tyske tropper under Anden Verdenskrig den 9. april 1940. Besættelsen varede i mere end fem år, indtil de allierede styrker befriede landet i maj 1945. Besættelsen af Danmark var en del af Nazi-Tysklands ekspansion og erobrede Europa under Anden Verdenskrig.
9. april 1940 var en mørk dag i Danmarks historie. Tidligt om morgenen gik tyske tropper i land på de danske kyststrækninger og erklærede besættelsen af landet. Den danske regering valgte at samarbejde med tyskerne for at undgå yderligere konflikter og voldsomme konsekvenser for civilbefolkningen. Dette samarbejde blev dog dybt kontroversielt og skabte en omdiskuteret debat i efterkrigstiden.
Under den tyske besættelse blev Danmark underlagt strenge restriktioner og censur. Tyskerne etablerede en civil administration og styrkede deres militære tilstedeværelse i landet. Danmarks jødiske befolkning blev også forfulgt og deporteret til koncentrationslejre. Modstanden mod den tyske besættelse voksede imidlertid over tid, og flere modstandsgrupper blev dannet for at bekæmpe den tyske besættelse.
Efter flere års besættelse blev Danmark endelig befriet af de allierede styrker i maj 1945. Dette markerede afslutningen på en mørk periode i Danmarks historie og begyndelsen på genopbygningen af landet efter krigen.
Besættelsen af Danmark i 1940
Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940 under Anden Verdenskrig. Besættelsen af Danmark var en del af den tyske strategi for at sikre kontrollen over regionen og for at facilitere en invasjon af Norge.
Den tyske besættelse af Danmark var hurtig og effektiv. Tyske tropper krydsede den dansk-tyske grænse og gik i land via havne og lufthavne. Den danske regering forsøgte ikke at yde modstand og underskrev en aftale om våbenstilstand med de tyske besættelsesmagter.
Trods den relativt fredelige besættelse blev Danmark udsat for omfattende tysk kontrol og indblanding i landets interne anliggender. Tyske myndigheder etablerede militære baser, oprettede censur og kontrol med medierne, og indførte restriktioner på rejser og ytringsfrihed.
Den danske befolkning var underlagt strenge tyske regler og begrænsninger. Der blev indført rationering af mad og forsyninger, og danskerne oplevede en stigende mangel på basisvarer som følge af krigens krav.
Under besættelsen forsøgte den danske regering at navigere mellem samarbejde med de tyske besættelsesmagter og bevare landets selvstændighed. Danske politikere forsøgte at bevare en vis grad af kontrol over landets indre anliggender, selvom den reelle magt lå hos de tyske besættelsesmagter.
Besættelsen af Danmark varede indtil befrielsen den 5. maj 1945, hvor de tyske tropper blev tvunget til at overgive sig til de allierede styrker. Befrielsen markerede afslutningen på en mørk periode i Danmarks historie og begyndelsen på genopbygningen og genetableringen af landet.
Tyskernes kontrol og administration
Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 etablerede Tyskland en omfattende kontrol og administration over landet. De tyske myndigheder oprettede forskellige institutioner og implementerede politikker for at sikre deres kontrol over danskerne og for at opretholde tyskernes interesser.
Den tyske besættelsesmagts struktur
Den tyske besættelsesmagts struktur i Danmark blev ledet af Reichskommissar Werner Best og Oberbefehlshaber der Deutschen Wehrmacht General Hermann von Hanneken. Under dem opererede forskellige tyske institutioner, herunder Sicherheitsdienst (SD), Gestapo og Kriminalpolizei, der var ansvarlige for overvågning, efterretning og undertrykkelse af modstandsbevægelsen og andre fjendtlige elementer.
Besættelsespoliti og kollaboration
Tyskerne oprettede også et besættelsespoliti i Danmark, der inkluderede Schutzpolizei og Landwacht. Disse enheder hjalp tyskerne med at opretholde lov og orden og bekæmpe modstandsbevægelsen. Nogle danskere valgte også at samarbejde med tyskerne, enten af ideologiske årsager eller af frygt for represalier. Disse kollaboratører hjalp tyskerne med at identificere og undertrykke modstandsfolk.
Den civile administration
Tyskerne etablerede også en civile administration, der skulle sikre, at deres interesser blev varetaget. Denne administration inkluderede forskellige ministerier, der blev besat af tyske embedsmænd eller danske samarbejdspartnere. Danskere blev tvunget til at arbejde inden for denne administration og udføre opgaver, der tjente de tyske interesser.
Økonomisk udnyttelse
Tyskerne udnyttede også den danske økonomi til deres fordel. De beslaglagde store dele af landets industri og landbrug og eksporterede ressourcer til Tyskland. Dette medførte en betydelig reduktion af de danske økonomiske ressourcer og en forværring af levevilkårene for mange danskere.
Modstand og sabotage
Den tyske kontrol og administration blev imødegået af en aktiv modstandsbevægelse i Danmark. Modstandsbevægelsen udførte sabotage, spionage og hjalp med at organisere og udføre befrielsesaktioner. Tyskerne forsøgte at undertrykke og straffe modstandsbevægelsen, men denne vedholdende modstand var medvirkende til, at tyskerne ikke opnåede fuldstændig kontrol over Danmark.
Eftervirkninger
Efter befrielsen i 1945 blev tyske embedsmænd og kollaboratører retsforfulgt og straffet for deres handlinger under besættelsen. Danmark genvandt selvstændighed og genopbyggede sit land og sin økonomi. Den tyske besættelse og den efterfølgende modstandsbevægelse har stadig en betydelig indflydelse på det moderne danske samfund og national identitet.
Modstandsbevægelsen under besættelsen
Modstandsbevægelsen i Danmark blev grundlagt under 2. verdenskrig under den tyske besættelse af landet. Formålet med modstandsbevægelsen var at bekæmpe den tyske besættelsesmagt og arbejde for en selvstændig, fri Danmark.
Modstandsbevægelsen bestod af forskellige grupper og organisationer, der arbejdede i hemmelighed for at sabotere tyske militære operationer, indsamle efterretningsoplysninger og hjælpe flygtninge og jøder.
Opgaver og aktiviteter
Modstandsbevægelsen udførte en række aktiviteter for at bekæmpe besættelsesmagten. Disse aktiviteter omfattede:
- Sabotageaktioner mod tyske militære installationer og infrastruktur
- Uddeling af illegale aviser og propaganda
- Indsamling af efterretningsoplysninger og spionage
- Hjælp til flygtninge og jøder ved at skjule dem eller organisere flugtruter
Organisering og struktur
Modstandsbevægelsen var organiseret i forskellige grupper og netværk, der arbejdede selvstændigt, men også samarbejdede og delte information. Den mest kendte modstandsgruppe var “Frit Danmark”, der blev grundlagt i 1943 af Børge Houmann.
Modstandsbevægelsens struktur og organisation gjorde det svært for tyskerne at opdage og nedbryde bevægelsen. Kommunikation blev sikret gennem kodede beskeder og hemmelige møder.
Eftervirkninger og betydning
Modstandsbevægelsen spillede en vigtig rolle i kampen for Danmarks frihed under besættelsen. De saboterede tyske operationer og gav vigtige oplysninger til de allierede styrker. Modstandsbevægelsen symboliserede også den danske befolkningens vilje til at kæmpe for frihed og selvstændighed.
Efter befrielsen fortsatte mange medlemmer af modstandsbevægelsen deres arbejde for at retsforfølge kollaboratører og sikre retfærdighed. Modstandsbevægelsens indsats efterlod et varigt indtryk på Danmarks historie og national identitet.
Aktiviteter under modstanden
Sabotage
En af de mest udbredte aktiviteter under modstanden var sabotage. Modstandsbevægelsen udførte forskellige former for sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Dette kunne være destruktion af jernbanespor, angreb på tyske militæranlæg eller sprængning af broer. Sabotagen havde til formål at forstyrre tyskernes infrastruktur og skabe usikkerhed og problemer for besættelsesmagten.
Undergrundspresse
En vigtig aktivitet under modstanden var produktionen og spredningen af undergrundspresse. I en situation, hvor den officielle presse var under tysk kontrol og censur, var det nødvendigt at skabe alternative kilder til information. Modstandsbevægelsen udgav illegale aviser og tidsskrifter, der indeholdt nyheder og oplysninger, som tyskerne forsøgte at hemmeligholde. Disse blev distribueret på forskellige måder, f.eks. ved at blive smuglet rundt og delt ud i hemmelighed.
Schleicher-aktioner
En anden aktivitet under modstanden var såkaldte “schleicher-aktioner”. Dette var kleine, men generende handlinger, der blev udført af civile modstandsfolk over for de tyske besættelsesstyrker. Det kunne f.eks. være at sætte klistermærker på tyske køretøjer, male graffiti på tyske bygninger eller stjæle tyske flag. Disse handlinger bidrog til at skabe en stemning af modstand og besvær for besættelsesmagten.
Hjælp til jøder
En vigtig aktivitet under modstanden var hjælp til jøder, der var forfulgt af nazisterne. Modstandsbevægelsen arbejdede på at hjælpe jøder med at flygte til Sverige eller skjule dem i Danmark. Dette var en farlig opgave, da tyskerne ledte efter jøder og arbejdede tæt sammen med det danske politi. Modstandsbevægelsen hjalp også med at skaffe pas og falske identitetspapirer til jøder, der ønskede at flygte fra Danmark.
Spionage
En af de farligste aktiviteter under modstanden var spionage. Nogle modstandsfolk indsamlede informationer om tyske militære installationer og strategier, som de derefter passede videre til de allierede. Dette var en yderst farlig opgave, da tyskerne var meget på vagt over for spioner og brugte avanceret efterretningsarbejde til at opdage dem. Nogle modstandsfolk blev fanget og henrettet af tyskerne for spionage.
| Gruppe | Formål |
|---|---|
| Hvidstensgruppen | Modstandsbevægelse og sabotageaktiviteter |
| Churchillklubben | Undergrundspresse |
| Petergruppen | Undsættelse af danske jøder |
| BOPA | Spionage og sabotagemissioner |
Disse er blot nogle få eksempler på de mange forskellige aktiviteter, der blev udført under modstanden. Danske modstandsfolk var utroligt modige og risikerede deres liv for at kæmpe imod besættelsesmagten og for frihed og retfærdighed.
Befrielsen af Danmark i 1945
Efter fem års tysk besættelse blev Danmark befriet den 5. maj 1945. Denne dag markerer afslutningen på Anden Verdenskrig i Danmark og betyder meget for den danske befolkning.
Efter besættelsen
I løbet af besættelsen var Danmark under tysk kontrol, og den danske regering blev tvunget til at samarbejde med de tyske besættelsesmyndigheder. Dette medførte en lang række begrænsninger og restriktioner for den danske befolkning, herunder censur, udgangsforbud og tvungen arbejdskraft.
Modstanden mod besættelsesmagten voksede dog gradvist i løbet af krigen, og der blev dannet en modstandsbevægelse, der arbejdede for at sabotere de tyske styrker og hjælpe allierede piloter og jøder med at flygte fra landet.
Befrielsen
Efter mange måneders kampe og allierede offensiver i Europa nåede den britiske og canadiske hær til Danmark i begyndelsen af maj 1945. Den 4. maj blev der indgået en våbenhvile mellem de tyske besættelsesstyrker og de allierede styrker, og den 5. maj blev Danmark officielt befriet.
Befrielsen af Danmark blev fejret med store folkefester over hele landet. Flagene blev hejst, og der blev holdt taler og koncerter. Denne dag markeres stadig i dag som en national helligdag i Danmark med offentlige arrangementer og ceremonier for at mindes de mange, der mistede livet under krigen.
Efterspillet
Efter befrielsen begyndte en periode med genopbygning og retsopgør. Mange tidligere samarbejdspartnere blev retsforfulgt, og der blev iværksat en demokratisering af samfundet. Danmark blev en aktiv medlemsstat i FN og NATO og har siden bidraget til internationale fredsbevarende operationer.
Befrielsen af Danmark markerer en vigtig begivenhed i landets historie og minder om vigtigheden af frihed og demokrati.
Efterspil og erstatningskrav
Efter Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig havde besættelsesmyndighederne stor indflydelse og kontrol over landet og dets befolkning. Den danske regering blev tvunget til at samarbejde med besættelsesmagten og indgå i en række aftaler og bestemmelser, der havde til formål at opretholde en vis grad af normalitet og stabilitet i samfundet.
Efter krigen var der et omfattende efterspil, hvor danske myndigheder og befolkningen var optaget af at retsforfølge og straffe de personer, der havde samarbejdet med besættelsesmagten. Der blev oprettet særlige retter, hvor der blev afholdt retssager mod de formodede kollaboratører, og der blev foretaget omfattende efterforskning og opklaring af forbrydelser, der var begået under besættelsen.
Der blev også rejst erstatningskrav mod Tyskland for den skade, der var blevet påført Danmark under besættelsen. Kravene omfattede både økonomisk kompensation for ødelæggelse af infrastruktur, tab af handel og arbejdskraft samt krav om tilbagelevering af beslaglagt ejendom og artefakter.
Samtidig blev der taget forskellige initiativer for at genopbygge og genskabe det danske samfund efter krigen. Der blev iværksat programmer til genopbygning af byer og infrastruktur, og der blev indført sociale reformer for at sikre velfærd og rettigheder for befolkningen.
- Efterspil og retsopgør efter besættelsen
- Erstatningskrav mod Tyskland
- Genopbygning af samfundet og sociale reformer
Det danske samfund har i eftertiden fortsat med at bearbejde og reflektere over besættelsestiden og dens konsekvenser. Der er blevet udgivet adskillige bøger og dokumentarfilm om emnet, og der er blevet oprettet mindesmærker og museer for at bevare og formidle fortællingen om Danmarks besættelse.
Konsekvenser og arven fra besættelsen
Besættelsen af Danmark i perioden 1940-1945 havde mange konsekvenser for landet og dets befolkning. Her er nogle af de vigtigste konsekvenser og arven fra denne tid:
Økonomiske konsekvenser
- Under besættelsen blev Danmarks økonomi begrænset af nazisternes krav og restriktioner.
- Mange danske industrier og virksomheder blev tvunget til at arbejde for den tyske krigsøkonomi, hvilket gav store profittab.
- Manglen på råvarer og handelsbetingelser førte til økonomisk stagnation og lav levestandard for mange danskere.
Politisk arv
- Besættelsen førte til en politisk og moralsk splittelse i Danmark mellem samarbejdsvillige og modstandsbevægelsen.
- Efter krigen blev der gennemført en retsopgør for at retsforfølge personer, der havde samarbejdet med nazisterne.
- Besættelsen og modstandsbevægelsens kamp for demokrati og frihed redefinerede også danske værdier og samfundets syn på demokrati.
Sociale konsekvenser
- Under besættelsen blev den jødiske befolkning i Danmark forfulgt, og mange blev sendt til koncentrationslejre.
- Modstandsbevægelsen prægede danskernes samfundssind og stolthed og skabte en følelse af national enhed og solidaritet.
- Efter krigen blev der fokus på genopbygning og velfærdssamfundet, hvilket førte til forbedrede levevilkår og øget social lighed.
Kulturel arv
- Besættelsen har haft stor indflydelse på dansk kunst, litteratur og film, hvor temaet om modstand og besættelse ofte behandles.
- Erindringen om besættelsen er stadig levende i danskernes bevidsthed og spiller en vigtig rolle i national identitet.
- Mange mindesmærker og museer er oprettet for at bevare og formidle historien og arven fra besættelsen.
Besættelsen af Danmark i 1940-1945 havde en dyb indvirkning på landet og dets befolkning, og dens arv kan stadig mærkes i dag.
Erindring og mindesmærker
Minder og erindring om besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig er stadig en vigtig del af dansk historie. Der er mange mindesmærker og steder, der markerer begivenhederne under besættelsen og ærer de personer, der kæmpede for Danmarks frihed.
Modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelsen spillede en vigtig rolle under besættelsen. Der er adskillige mindesmærker, der er dedikeret til modstandsfolkene, der kæmpede mod de tyske besættelsesstyrker. Et af de mest kendte mindesmærker er “Niels Ebbesen-monumentet” i Randers, der er opkaldt efter en legendarisk dansk modstandshelt. Monumentet symboliserer modstandskampen for danskernes frihed.
Jødeaktionen
I oktober 1943 gennemførte nazisterne en stor aktion mod danske jøder. Mindesmærket “Størsteinen” i Hellerup er dedikeret til de danske jøder, der blev sendt til koncentrationslejre under besættelsen. Mindesmærket minder os om den tragiske skæbne, som mange jødiske borgere i Danmark oplevede i denne periode.
Allierede styrker
Mindesmærkerne til ære for de allierede styrker, der spillede en afgørende rolle i befrielsen af Danmark, er også vigtige erindringssteder. Et eksempel er mindesmærket i Rønne, der minder om den britiske hærs indsats for at befri øen Bornholm. Disse mindesmærker hylder de allieredes bidrag til at befri Danmark og minde os om de store ofre, der blev gjort under krigen.
Et levende minde
Mindesmærkerne og erindringsstederne om besættelsen af Danmark er vigtige for at bevare vores kollektive hukommelse om denne tid. De minder os om de begivenheder, der fandt sted, og minder os om de mennesker, der kæmpede for Danmarks frihed. Disse mindesmærker sikrer, at vi aldrig glemmer de historiske begivenheder og forhåbentlig kan vi lære af dem og undgå lignende situationer i fremtiden.
Spørgsmål og svar:
Hvornår blev Danmark besat under Anden Verdenskrig?
Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940.
Hvordan foregik besættelsen af Danmark?
Besættelsen af Danmark foregik ved at tyske tropper krydsede den dansk-tyske grænse og landede ved danske havne. Herefter blev den danske regering tvunget til at samarbejde med de tyske besættelsestropper.
Hvor længe varede besættelsen af Danmark?
Besættelsen af Danmark varede i 5 år og 8 måneder, fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945.
Hvordan påvirkede besættelsen af Danmark befolkningen?
Besættelsen af Danmark påvirkede befolkningen på forskellige måder. Der var begrænset adgang til mad og forsyninger, og der var strenge restriktioner på ytringsfriheden. Mange danskere var også tvunget til at arbejde for den tyske besættelsesmagt.
Hvordan sluttede besættelsen af Danmark?
Besættelsen af Danmark sluttede den 5. maj 1945, da tyske tropper i Danmark overgav sig og kapitulerede. Dette markerede afslutningen på Anden Verdenskrig i Danmark.
Hvornår blev Danmark besat af Tyskland?
Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940 under Anden Verdenskrig.
Hvor lang tid varede den tyske besættelse af Danmark?
Den tyske besættelse af Danmark varede fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945, hvor Tyskland kapitulerede.