Store Bededag er en årlig højtidsdag i Danmark, som normalt falder på den fjerde fredag efter påske. Dagen er kendt for at være en folkelig fridag, hvor danskerne traditionelt set besøger kirkegården og mindes deres afdøde. Men hvordan og hvornår blev denne traditionsrige dag egentlig indført?
Store Bededag blev indført i Danmark i 1686 af kong Christian V. Denne beslutning blev truffet af kongen efter flere års tørke og dårlige høstudbytter, hvor man bad til Gud om bedre vejr og fremtidige afgrøder. Hensigten med dagen var oprindeligt at bede om regn og gode forhold for landbruget.
Den oprindelige dato for Store Bededag var den femte fredag efter påske, men i 1771 blev dagen flyttet til den fjerde fredag efter påske. Denne ændring blev foretaget af kong Christian VII for at sikre, at dagen ikke ville falde på de vigtige markedsdage i maj.
“Store Bededag, som blev indført som en bønnedag for gode afgrøder, er siden blevet en folkelig fridag, hvor danskerne tager i kirke og mindes deres afdøde. Dagen markeres fortsat med traditionelle retter som varme hveder og er en vigtig del af den danske kalender.”
Store Bededag er en unik tradition i Danmark, som både har historisk og religiøs betydning. Selvom dens oprindelige formål har ændret sig gennem århundrederne, er dagen stadig en vigtig del af den danske kultur og et symbol på håb for bedre tider.
Historie
Store Bededag blev indført i Danmark i 1686 af Christian V som en national helligdag. Dagen blev oprindeligt etableret for at mindske antallet af helligdage i kalenderen, da der på det tidspunkt var mange helligdage i Danmark.
Tidligere havde man afholdt bededage flere gange om året, men Christian V besluttede at samle dem alle sammen til én dag, som skulle være den fjerde fredag efter påske. Navnet “Store Bededag” kommer af, at dagen blev betragtet som den vigtigste bededag, hvor man skulle bede for gode høstforhold, udryddelse af sygdomme og fred i landet.
Traditionen med at fastsætte dagen til den fjerde fredag efter påske blev dog ændret i 1770, da Frederik V besluttede at placere dagen på den sidste fredag før maj måneds første søndag. Denne placering er stadig gældende i dag.
På Store Bededag skulle man traditionelt faste og bede til Gud for en god høst, og derfor blev dagen også kaldt “Fastedag”. Mange familier havde traditioner forbundet med dagen, hvor de blandt andet spiste varme hveder til morgenmad.
I dag er Store Bededag stadig en officiel helligdag i Danmark, selvom dens religiøse betydning er blevet mindre i forhold til tidligere. Dagen bliver stadig markeret med gudstjenester og er en fridag for mange danskere.
Baggrund
Store Bededag er en dansk helligdag, som falder på den fjerde fredag efter påske. Helligdagen blev indført i Danmark i 1686 af Christian V. Den blev oprindeligt indført for at samle eksisterende bededage under én fælles helligdag.
Før indførelsen af Store Bededag blev der i Danmark fejret flere mindre bededage, som var dage, hvor man skulle bede til Gud om velsignelse og beskyttelse. I 1770 blev antallet af bededage i Danmark reduceret til to: Store Bededag og Bederugen.
Traditionen med at holde Store Bededag i Danmark har ændret sig en del gennem årene. Oprindeligt var det en strengt religiøs dag, hvor alt arbejde var forbudt, og man skulle bede til Gud og faste. I dag er fasten og bønnen ikke længere centrale elementer, og Store Bededag betragtes mere som en fridag og mulighed for at tilbringe tid sammen med familien.
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1686 | Store Bededag indføres i Danmark af Christian V |
| 1770 | Antallet af bededage i Danmark reduceres til to: Store Bededag og Bederugen |
Fejring
Store Bededag er kendt som en religiøs helligdag i Danmark og bliver fejret hvert år på den fjerde fredag efter påske. I dag er det primært kendt som en fridag, hvor folk bruger tiden på at slappe af og nyde foråret.
Traditionelt set blev dagen fejret med en særlig gudstjeneste kaldet “store bededagsgudstjeneste”, hvor man bad for en god høst og afholdt bønner for landet og nationen. Kirken var fyldt, og folk klædte sig i deres pæneste tøj til lejligheden.
Efter gudstjenesten var der tradition for at købe varme hveder, som er søde, krydrede boller, og spise dem til eftermiddagskaffen. Dette var en vigtig del af dagen og stadig en tradition mange steder i Danmark.
I dag er fejringen af Store Bededag mere afslappet. Mange bruger dagen til at nyde det gode vejr, tage på udflugter eller picnic i naturen. Nogle benytter også lejligheden til at besøge kirkegården og mindes deres afdøde.
Det er også almindeligt for bagerier at sælge hveder i dagene op til Store Bededag, så folk kan nyde dem derhjemme. Der er også nogle traditioner forbundet med at spise hveder. For eksempel er der et ordstav, der siger, at hvis man skærer en hvede på midten, og den er tør, bliver det en god sommer. Hvis den er fugtig, bliver det en våd sommer.
En anden tradition forbundet med Store Bededag er, at man ikke siger “godmorgen” eller “goddag” før kl. 12. Dette kaldes også for “kl. 12-reglen” og er en gammel folkelig skik. Man ønsker i stedet “glædelig Store Bededag” før kl. 12.
Traditioner
Fastlagt brød
En af de traditioner, der er forbundet med Store Bededag, er at spise fastlagt brød. Fastlagt brød er en slags sødt og krydret rugbrød, der ofte er formet som et kors. Det er traditionelt at spise dette brød til morgenmad eller frokost på Store Bededag.
Kirkegang og bøn
På Store Bededag er det også tradition at gå i kirke og bede. Mange danskere deltager i gudstjenester og beder for deres kære og forsamlingen som helhed. Det er en dag, hvor man tager sig tid til refleksion og fordybelse.
Stearinlys på kirkegårdene
En anden tradition, der er forbundet med Store Bededag, er at tænde stearinlys på kirkegårdene. Mange familier besøger gravstederne for at mindes deres afdøde og tænde et lys som et symbol på håb og erindring. Dette er en stille og eftertænksom aktivitet.
Fri fra arbejdet og skole
Store Bededag er en offentlig helligdag i Danmark, hvilket betyder, at de fleste danskere har fri fra arbejdet og skole. Dette giver mulighed for at tilbringe tid med familie og venner, og mange udnytter dagen til udendørsaktiviteter eller bare slapper af.
Museumsbesøg og kulturarrangementer
På Store Bededag er der også tradition for at besøge museer og deltage i kulturarrangementer. Mange museer holder åbent og har særlige aktiviteter og udstillinger i forbindelse med helligdagen. Der er også ofte koncerter, teaterforestillinger og andre kulturelle begivenheder, som man kan deltage i.
Forbundne helligdage
I Danmark er der flere helligdage, der ligger tæt sammen og kaldes “forbundne helligdage”. Disse helligdage falder ofte på en torsdag og bliver kombineret med en fridag fredagen efter, så folk kan få en forlænget weekend.
Påsken
Påsken er en af de vigtigste kristne helligdage og har stor betydning i Danmark. Den består af tre dage: langfredag, påskelørdag og påskedag. Da den altid falder på en søndag, er påskelørdag og langfredag typisk forbundne helligdage og derved fridage.
Pinsen
Pinsen er også en kristen helligdag, der fejres syv uger efter påske. Den består af to dage: pinsesøndag og pinsedag. Pinsesøndag falder altid en søndag og er derfor en helligdag i forvejen, men pinsedag, der falder på en mandag, er typisk en ekstra fridag.
Kristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres 40 dage efter påske. Den falder altid på en torsdag og bliver derfor typisk kombineret med en fridag fredagen efter.
Store Bededag
Store Bededag er en dansk helligdag, der falder på den fjerde fredag efter påske. Den blev indført i 1686 og er en forbindelse mellem religiøse traditioner og en tidligere fridag for håndværkere og tjenestefolk. Store Bededag er altid en fredag og er derfor også en forbundet helligdag med en fridag torsdagen før.
De forbundne helligdage giver danskerne flere muligheder for planlægning af ferie og fritid, da de kan skabe forlængede weekender og længere pauser fra arbejdet.
Årsagen til ændringer
Etableringen af den nye helligdag
Efter en tragisk begivenhed i 1686, hvor en stor brand ødelagde København, blev der oprettet en ny helligdag. Størstedelen af byens kirker blev beskadiget, og mange mennesker mistede deres hjem og ejendele. I kølvandet på denne katastrofe besluttede regeringen at indføre en årlig helligdag for at mindes den store brand og bede for beskyttelse mod lignende katastrofer.
Ændringer i betydningen af dagen
I begyndelsen blev den nye helligdag primært set som en dag for bøn og beder. Folk ville samles i kirkerne for at bede for at undgå brande, naturkatastrofer og andre farer. Dagen blev også brugt til at mindes og ære ofrene for den store brand i København.
Med tiden bevarede dagen sin religiøse betydning, men dens formål ændrede sig også. Folk begyndte at se dagen som en mulighed for at komme sammen med familie og venner. Traditioner blev etableret, hvor man spiste lækre madretter og delte specialbagte små hvedebrød – “hveder”.
Seneste ændringer
Siden 1770 har datoen for Store Bededag været fredagen før fjerde søndag efter påske. Denne faste dato blev fastsat af kirkens autoriteter for at give folk mulighed for at planlægge og forberede sig til dagen i god tid.
Senere blev det også bestemt, at det ville være praktisk at holde søndagen efter Store Bededag fri for arbejde. Dette gjorde det muligt for folk at nyde en ekstra fridag og forlænge weekenden.
I dag er Store Bededag stadig en vigtig helligdag i Danmark, hvor folk stadig samles i kirkerne, beder og mindes den store brand i København. Traditionen med at spise hveder og tilbringe tid med familie og venner fortsætter også.
Nuværende betydning
Store Bededag har i dag flere betydninger i det danske samfund:
Religiøs betydning
I den danske folkekirke markerer Store Bededag en vigtig højtid, hvor der afholdes særlige gudstjenester og bønneandagter. Her fokuseres der på bøn, bod og faste som en del af kristendommens traditioner.
Kulturel betydning
Store Bededag er også blevet en del af den danske kultur og identitet. Dagen er kendt for at være en “fridag” og markeres af mange danskere med forskellige traditioner og aktiviteter.
- Butikker og virksomheder har ofte lukket på Store Bededag, hvilket giver mulighed for at tilbringe tid med familien eller nyde en fridag.
- Mange danskere benytter lejligheden til at tage på weekendophold eller mini-ferier, da den indbyggede fridag giver mulighed for forlængede weekender.
- Traditionen med at spise varme hveder på Store Bededag er også udbredt i Danmark. Varme hveder er en særlig type bolle, der nydes med smør og sukker.
Samlet set har Store Bededag bevaret sin betydning som en både religiøs og kulturel begivenhed i Danmark.
Refleksion
Jeg finder det interessant at dykke ned i historien om Store Bededag og lære mere om baggrunden for den danske tradition. Det er fascinerende at se, hvordan en bestemt begivenhed, nemlig bønhovedsangens indførelse, har ført til etableringen af en årlig helligdag, hvor bønhovedsangen spiller en central rolle.
Det er også interessant at se, hvordan Store Bededag har udviklet sig over tid. Oprindeligt fokuserede dagen på faste og bøn, men i dag er det mest kendt for sine bagttraditioner og muligheden for at sove længe og nyde en fridag.
Det er værd at bemærke, at Store Bededag er en unik dansk tradition, som ikke findes i mange andre lande. Det viser, hvor dybt forankret den kristne tro er i dansk kultur og historie. Det er også en påmindelse om betydningen af traditioner og hvordan de former vores samfund og vores identitet som danskere.
For mig personligt understreger denne historie vigtigheden af at forstå vores historiske arv og bevare traditioner, selvom deres betydning kan ændre sig over tid. Det er også en påmindelse om, at selvom vi ofte forbinder helligdage med afslapning og sjov, har de oprindeligt en dybere religiøs og kulturel betydning.
Alt i alt har dykningen ned i historien om Store Bededag givet mig en større forståelse for den danske kultur og dens forbindelse til tro og traditioner. Det har også givet mig en interesse for at udforske mere af Danmarks historie og traditioner i fremtiden.
Spørgsmål og svar:
Hvornår blev Store Bededag indført?
Store Bededag blev indført i Danmark i 1686.
Hvem indførte Store Bededag i Danmark?
Store Bededag blev indført af Kong Christian V.
Hvorfor blev Store Bededag indført?
Store Bededag blev indført for at give folk en ekstra fridag til at bede og reflektere over deres tro.
Hvornår fejres Store Bededag i dag?
I dag fejres Store Bededag altid på den fjerde fredag efter påske.
Hvad er traditionerne på Store Bededag?
På Store Bededag er det traditionelt at spise varme hveder til morgenmad og deltage i andagter og gudstjenester i kirken.